Zoo

Lemur

Ringhalet lemur

Parkens stjerner – og Ottos familie! Lemurerne soler sig gerne med armene ude. Her bor også den rigtige Otto, der overlevede stormen i 2023.

Lemurer kommunikerer mere med lugte og lyde end med synet. IUCN kalder dem verdens mest truede pattedyr.

Læs Ottos historie →

Surikat

Suricata suricatta

Nysgerrige og altid på vagt – én holder udkig, mens resten graver.

En surikat kan grave sin egen vægt i sand på få sekunder – og lukke ørerne, så der ikke kommer sand ind.

Gibbon

Hvidhåndet gibbon – Hylobates lar

Skovens akrobater svinger sig fra gren til gren med de lange arme.

En gibbon kan tilbagelægge op til 12 meter i ét frit sving – og dens sang kan høres langt væk morgen og aften.

Kapucinerabe

Brun kapucinerabe – Cebus apella

Sociale og kvikke aber, der lever i flokke på 8–15 dyr.

Flokken ledes af en han, der afleder rovdyr med høje skrig – og han er tolerant over for alle flokkens unger.

Sølvræv

Vulpes vulpes var. argenteus

En rød ræv i sølvgrå pels – og et medlem af hundefamilien.

Sølvræve er røde ræve med melanisme: en naturlig farvemutation, der gør pelsen sort, askegrå eller blågrå.

Lama

Lama glama

Blide, lodne og med en helt særlig frisure.

Lamaer kommer fra højsletterne i Andesbjergene og kan veje op til 150 kg.

Alpaka

Lama pacos

Lamaens mindre slægtning fra Andesbjergene – holdt som husdyr for sin uld.

Når alpakaer og lamaer ‘spytter’, er det ikke spyt, men surt maveindhold – og det går mest ud over de andre i flokken.

Æsel

Equus asinus

Parkens æsler elsker at blive klappet – og at blive kløet bag ørerne.

Et æsel kan blive op til 30 år gammelt og veje op til 200 kg.

Ged

Dværgged

Kom ind og klap de søde dværggeder i deres indhegning.

Geden blev tæmmet for 8–9.000 år siden og kaldes ‘den fattige mands ko’.

Ouessantfår

Ovis aries

En af verdens mindste fåreracer – også kaldet bretonsk dværgfår.

Fårene stammer fra den franske ø Ouessant. De skal fodres med omhu – de er nøjsomme og bliver let overvægtige.

Marsvin

Cavia porcellus

Pibende, nysgerrige og altid sultne.

Marsvin ‘popcorner’ – de hopper lige op i luften, når de er glade.

Emu

Dromaius novaehollandiae

Australiens kæmpefugl kan blive op til 2 meter høj.

Emuen lægger 10–20 mørkegrønne æg, der hver kan veje op til 600 gram.

Dværgpapegøjer

Agapornis

Farvestrålende ‘lovebirds’, der altid sidder tæt sammen.

De kaldes lovebirds, fordi parrene sidder tæt og pudser hinandens fjer.

Undulater

Melopsittacus undulatus

Kvidrende, grønne og gule – en hel flok i fuglevolieren.

Undulater kommer oprindeligt fra Australien, hvor de lever i store flokke.

Ædelpapegøje

Eclectus roratus

Hannen er grøn, og hunnen er rød og blå – så forskellige, at man engang troede, de var to arter.

Fuglene i Brændesgårdshaven er Ny Guinea-ædelpapegøjer.

Blåpandet amazonpapegøje

Amazona aestiva

Nysgerrig, selskabelig og god til at lære at ‘tale’.

Den kan blive 50–70 år i fangenskab – og skrige meget højt.

Barrabandparakit

Polytelis swainsonii

Grøn parakit fra eukalyptusskovene i det sydøstlige Australien.

Arten er sårbar – bestanden regnes for at være på kun ca. 6.500 fugle.

Rosellaparakit

Platycercus eximius

Farvestrålende parakit, der trives tæt på mennesker i haver og parker.

Om foråret danner rosellaparakitter par, som holder hele livet.

Nymfeparakit

Nymphicus hollandicus

Parakitten med toppen på hovedet finder det meste af sin føde på jorden.

Hannen ruger om dagen og hunnen om natten – det er sjældent blandt papegøjer, at begge køn ruger.

Kanariefugl

Serinus canaria

Kendt for sin smukke sang – og sin gule farve.

Før i tiden blev kanariefugle holdt i miner for at advare om giftige gasser.

Zebrafinke

Taeniopygia guttata

Lille finke, der lever i store flokke og altid holder til nær vand.

Australiens urbefolkning har altid brugt zebrafinker som vejvisere til vand.

Moskusænder

Cairina moschata

Parkens moskusænder går frit rundt i haven og ved søen.

Moskusanden har røde vorter omkring næbbet – det kaldes ‘karunkler’.

Løbeand

Indisk løbeand – Anas platyrhynchos domesticus

Ændernes pingviner: de går oprejst, løber i stedet for at flyve – og elsker snegle.

Løbeænder bruges til sneglebekæmpelse på vingårde. En vingård i Sydafrika har over 1.000 ænder ‘ansat’.

Bramgås

Branta leucopsis

Sort-hvid gås, der danner par for livet.

Bramgæs yngler i Arktis, men er de seneste årtier også begyndt at yngle omkring Østersøen – også på Bornholm.

Canadagås

Branta canadensis

Stor gås, der danner par for livet og er god til at tilpasse sig nye steder.

Canadagåsen findes i dag i byer, parker og på golfbaner – bare der er vand i nærheden.