Zoo
Dyreparken

Zoo

Mød lemurer, surikater, lamaer og mange flere – i grønne omgivelser midt i haven.

Dyrene

Hvem bor i Brændesgårdshaven?

Filtrér efter dyretype, og tryk på ‘Læs mere’ for at blive klogere på hvert dyr.

LemurPrimater

Lemur

Ringhalet lemur

Parkens stjerner – og Ottos familie! Lemurerne soler sig gerne med armene ude.

Lemurer kommunikerer mere med lugte og lyde end med synet. IUCN kalder dem verdens mest truede pattedyr.

SurikatPattedyr

Surikat

Suricata suricatta

Nysgerrige og altid på vagt – én holder udkig, mens resten graver.

En surikat kan grave sin egen vægt i sand på få sekunder – og lukke ørerne, så der ikke kommer sand ind.

GibbonPrimater

Gibbon

Hvidhåndet gibbon – Hylobates lar

Skovens akrobater svinger sig fra gren til gren med de lange arme.

En gibbon kan tilbagelægge op til 12 meter i ét frit sving – og dens sang kan høres langt væk morgen og aften.

Læs mere

Størrelse: Kroppen er 45–65 cm, men armene er næsten dobbelt så lange

Vægt: 4–7 kg

Alder: 30–40 år

Føde: Moden frugt, blade og insekter

Levested: Regnskov i tropisk Asien

Bevarelse: Truet, fordi regnskoven forsvinder, og fordi gibboner indfanges som kæledyr

KapucinerabePrimater

Kapucinerabe

Brun kapucinerabe – Cebus apella

Sociale og kvikke aber, der lever i flokke på 8–15 dyr.

Flokken ledes af en han, der afleder rovdyr med høje skrig – og han er tolerant over for alle flokkens unger.

Læs mere

Størrelse: 40–55 cm med en hale af samme længde

Vægt: 3–4 kg

Alder: 35–45 år

Føde: Frugter, blade, smådyr, fugle og insekter

Levested: Skov i tropisk og subtropisk Sydamerika

Bevarelse: Ikke truet – de er de almindeligste aber i Amazonas

SølvrævPattedyr

Sølvræv

Vulpes vulpes var. argenteus

En rød ræv i sølvgrå pels – og et medlem af hundefamilien.

Sølvræve er røde ræve med melanisme: en naturlig farvemutation, der gør pelsen sort, askegrå eller blågrå.

Læs mere

Størrelse: Skulderhøjde 40–50 cm, krop 45–90 cm og hale 30–55 cm

Vægt: Op til 14 kg

Alder: 10–12 år

Føde: Insekter, smådyr, æg og frugter

Levested: Europa, Asien, Nordamerika, dele af Nordafrika og Australien

LamaHusdyr

Lama

Lama glama

Blide, lodne og med en helt særlig frisure.

Lamaer kommer fra højsletterne i Andesbjergene og kan veje op til 150 kg.

AlpakaHusdyr

Alpaka

Lama pacos

Lamaens mindre slægtning fra Andesbjergene – holdt som husdyr for sin uld.

Når alpakaer og lamaer ‘spytter’, er det ikke spyt, men surt maveindhold – og det går mest ud over de andre i flokken.

Læs mere

Størrelse: Skulderhøjde ca. 1 m

Vægt: Op til 85 kg

Alder: 20 år

Føde: Græs og blade

Levested: Højsletter i Andesbjergene i Sydamerika

ÆselHusdyr

Æsel

Equus asinus

Parkens æsler elsker at blive klappet – og at blive kløet bag ørerne.

Et æsel kan blive op til 30 år gammelt og veje op til 200 kg.

GedHusdyr

Ged

Dværgged

Kom ind og klap de søde dværggeder i deres indhegning.

Geden blev tæmmet for 8–9.000 år siden og kaldes ‘den fattige mands ko’.

OuessantfårHusdyr

Ouessantfår

Ovis aries

En af verdens mindste fåreracer – også kaldet bretonsk dværgfår.

Fårene stammer fra den franske ø Ouessant. De skal fodres med omhu – de er nøjsomme og bliver let overvægtige.

Læs mere

Størrelse: Skulderhøjde op til 50 cm

Vægt: 10–20 kg

Alder: Op til 20 år

Føde: Græs, mos og hø

MarsvinHusdyr

Marsvin

Cavia porcellus

Pibende, nysgerrige og altid sultne.

Marsvin ‘popcorner’ – de hopper lige op i luften, når de er glade.

EmuFugle

Emu

Dromaius novaehollandiae

Australiens kæmpefugl kan blive op til 2 meter høj.

Emuen lægger 10–20 mørkegrønne æg, der hver kan veje op til 600 gram.

DværgpapegøjerFugle

Dværgpapegøjer

Agapornis

Farvestrålende ‘lovebirds’, der altid sidder tæt sammen.

De kaldes lovebirds, fordi parrene sidder tæt og pudser hinandens fjer.

UndulaterFugle

Undulater

Melopsittacus undulatus

Kvidrende, grønne og gule – en hel flok i fuglevolieren.

Undulater kommer oprindeligt fra Australien, hvor de lever i store flokke.

ÆdelpapegøjeFugle

Ædelpapegøje

Eclectus roratus

Hannen er grøn, og hunnen er rød og blå – så forskellige, at man engang troede, de var to arter.

Fuglene i Brændesgårdshaven er Ny Guinea-ædelpapegøjer.

Læs mere

Størrelse: 35 cm

Alder: 40–50 år i fangenskab

Føde: Frø, nødder, bær, blomster og blade

Levested: Regnskov i Ny Guinea

Bevarelse: Bestanden er gået tilbage på grund af skovhugst og indfangning

Blåpandet amazonpapegøjeFugle

Blåpandet amazonpapegøje

Amazona aestiva

Nysgerrig, selskabelig og god til at lære at ‘tale’.

Den kan blive 50–70 år i fangenskab – og skrige meget højt.

Læs mere

Størrelse: 35–38 cm

Alder: 50–70 år i fangenskab

Føde: Frø og frugter

Levested: Skov og savanne i det østlige Brasilien syd for Amazonas

Bevarelse: Bestanden er gået tilbage, fordi ungerne indsamles

BarrabandparakitFugle

Barrabandparakit

Polytelis swainsonii

Grøn parakit fra eukalyptusskovene i det sydøstlige Australien.

Arten er sårbar – bestanden regnes for at være på kun ca. 6.500 fugle.

Læs mere

Størrelse: 40 cm, heraf 26 cm hale

Alder: 25–30 år i fangenskab

Føde: Frø, frugter og blomster fra eukalyptustræer

Levested: Eukalyptusskove langs to floder i det sydøstlige Australien

RosellaparakitFugle

Rosellaparakit

Platycercus eximius

Farvestrålende parakit, der trives tæt på mennesker i haver og parker.

Om foråret danner rosellaparakitter par, som holder hele livet.

Læs mere

Størrelse: 30 cm

Alder: 10–14 år i fangenskab

Føde: Frø, frugt, blomster, knopper, nektar og insekter

Levested: Åbne skovområder i det sydøstlige Australien og Tasmanien

Bevarelse: Almindelig og ikke truet

NymfeparakitFugle

Nymfeparakit

Nymphicus hollandicus

Parakitten med toppen på hovedet finder det meste af sin føde på jorden.

Hannen ruger om dagen og hunnen om natten – det er sjældent blandt papegøjer, at begge køn ruger.

Læs mere

Størrelse: 33 cm

Alder: 25 år i fangenskab

Føde: Frø, frugter og bær

Levested: Åbent land nær vand i hele det indre Australien

Bevarelse: Almindelig og ikke truet

KanariefuglFugle

Kanariefugl

Serinus canaria

Kendt for sin smukke sang – og sin gule farve.

Før i tiden blev kanariefugle holdt i miner for at advare om giftige gasser.

Læs mere

Størrelse: 12–13 cm

Vægt: 15–20 g

Alder: 10 år i fangenskab

Føde: Især frø, men også insekter

Levested: Åbne skove, haver og parker på De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne

Bevarelse: Ikke truet

ZebrafinkeFugle

Zebrafinke

Taeniopygia guttata

Lille finke, der lever i store flokke og altid holder til nær vand.

Australiens urbefolkning har altid brugt zebrafinker som vejvisere til vand.

Læs mere

Størrelse: 10–11 cm

Alder: 5–12 år i fangenskab

Føde: Frø, blade og insekter

Levested: Åbne græsområder i Australien

Bevarelse: Ikke truet

MoskusænderFugle

Moskusænder

Cairina moschata

Parkens moskusænder går frit rundt i haven og ved søen.

Moskusanden har røde vorter omkring næbbet – det kaldes ‘karunkler’.

Søen & haven
LøbeandFugle

Løbeand

Indisk løbeand – Anas platyrhynchos domesticus

Ændernes pingviner: de går oprejst, løber i stedet for at flyve – og elsker snegle.

Løbeænder bruges til sneglebekæmpelse på vingårde. En vingård i Sydafrika har over 1.000 ænder ‘ansat’.

Læs mere

Størrelse: 50–75 cm

Vægt: 1,5–2,3 kg

Æg: 150–300 om året

Føde: Snegle, insekter og græs

Oprindelse: Asien – de indonesiske øer Java og Bali. Kom til Europa i midten af 1800-tallet

BramgåsFugle

Bramgås

Branta leucopsis

Sort-hvid gås, der danner par for livet.

Bramgæs yngler i Arktis, men er de seneste årtier også begyndt at yngle omkring Østersøen – også på Bornholm.

Læs mere

Størrelse: 60–70 cm

Alder: 10–15 år

Føde: Græs

CanadagåsFugle

Canadagås

Branta canadensis

Stor gås, der danner par for livet og er god til at tilpasse sig nye steder.

Canadagåsen findes i dag i byer, parker og på golfbaner – bare der er vand i nærheden.

Læs mere

Størrelse: Op til 1 m lang, vingefang 130–185 cm

Alder: Op til 20 år

Føde: Græs, vandplanter, korn, frø og insekter

Levested: Canada og det nordlige USA, nær vand

Rundvisning med dyrepasseren
Tæt på dyrene

Rundvisning med dyrepasseren

Skoler og grupper kan komme med på rundvisning med en af havens dygtige dyrepassere kl. 11.00–14.00. Rundvisningen tager 60–90 minutter, hvor I kan høre spændende historier om dyrene og deres helt særlige egenskaber.

  • 500 kr. pr. gruppe (maks. 30 elever)
  • Forhåndstilmelding nødvendig
  • Kom helt tæt på – og klap vores lamaer, æsler, alpakaer og geder
Otto lemuren

Spørg Otto om dyrene

Vidste du, at surikater har vagtposter? Otto kender en sjov fakta om hvert eneste dyr i parken.