Brændesgårdshavens Handelsbetingelser


1) I Brændesgårdshaven kan du betale med Dankort, VISA-Dankort, VISA, Eurocard, Mastercard. Skoler  og virksomheder som ønsker at betale via EAN-nummer eller modtage en faktura bedes kontakte os telefonisk eller pr. mail. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er incl. moms.

2) Køb af online billeter og Sæsonkort foretages igennem vores samarbejdspartner, billetsalg.dk. Billetsalg.dk formidler udelukkende salget, og billetsalg.dk's handelsbetingelser kan ses ved at trykke HER

3) Ved køb af Sæsonkort via billetsalg.dk, skal du indtaste navn og uploade billede på alle personer der skal have et Sæsonkort. Ved køb af sæsonkort vil navn og samt billede blive opbevaret året ud og derefter bliver oplysninger og billede slettet. Vi deler eller videregiver på intet tidspunkt disse oplysninger til 3. part. Som sæsonkortholder vil du have mulighed for at modtage vores nyhedsbrev med tilbud, information og markedsføring omkring Brændesgårdshaven samt de fordele der er knyttet til sæsonkortet. Du vil kort efter købet modtage et digitalt Sæsonkort, som du enten kan printe ud og tage med eller du kan have det liggende på din telefon. Hvis du ønsker et fysisk Sæsonkort i plastik, så koster det kr. 25,- og det bliver lavet når du er på besøg i Brændesgårdshaven.

4) Billetter og Sæsonkort købt online skal printes på almindeligt hvidt papir og medbringes eller fremvises med QR kode på mobiltelefonen. Vær opmærksom på, at når en QR kode til en dagsbillet/familiebillet er scannet korrekt ved indgangen til Brændesgårdshaven, kan den ikke bruges igen. Brændesgårdshaven påtager sig ikke noget ansvar for print fejl eller efterfølgende prisændringer. Brændesgårdshaven kan ikke holdes ansvarlig for et eventuelt misbrug af billetter eller Sæsonkortet. Dette gælder, hvis der er printet flere eksemplarer af den samme billet eller Sæsonkort, hvis QR koden ikke er udstedt af billetsalg.dk eller hvis billetten eller Sæsonkortet benyttes af en anden person end den tiltænkte. Online billetter og Sæsonkort bliver leveret til den oplyste e-mailadresse kort tid efter købet er foretaget. Normalt inden for 10 minutter. Brændesgårdshaven og billetsalg.dk påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer.

5) Billetter og Sæsonkortet er et ihændehaverbevis og kan derfor ikke refunderes. Køber frasiger sig retten til at få billetterne refunderet indenfor 14 dage (jvf. Lov om forbrugeraftaler § 18 stk. 2, nr. 12). Det gælder alle billetter og Sæsonkort købt online eller i Brændesgårdshaven.

6) Billetter og Sæsonkort skal indløses i den sæson, de er købt til. Hvis billetten eller sæsonkortet ikke tages i brug i den pågældende sæson, er det ikke muligt at overføre billetten eller sæsonkortet til efterfølgende sæsoner.

7) Af sikkerhedsmæssige hensyn forbeholder vi os altid retten til at lukke forlystelserne og shows uden forudgående varsel såfremt det er nødvendigt (f.eks. ved vejrlig). Endvidere tager vi forbehold for driftstop som kan forårsage at en forlystelse bliver lukket ned. I tilfælde af tordenvejr,regnvejr, eller usædvanligt koldt vejr, dvs. ved luft temperaturer under 17c. kl.11.00 forbeholder vi os retten til at holde Vandland lukket. Vi forbeholder os retten til at bortvise gæster, der ikke følger Brændesgårdshavens ordensregler. Tryk HER for at læse ordensreglerne.

8) Vi fotograferer og filmer løbende forlystelserne, vores Vandland og vores Zoo og anvender materialet i vores markedsføring, på hjemmesiden, på Facebook, Youtube og lign. steder.

9) Force Majeure - Brændesgårdshaven kan ikke gøres aftale- eller erstatningsansvarlig, når der optræder en begivenhed (force majeure), som er uden for Brændesgårdshavens kontrol.
Det er tilfældet ved bl.a krig, trussel om krig, naturkatastrofe, atomkatastrofe, oprør, uroligheder, terroraktiviteter, trussel om terror, ugunstige vejrforhold, brand, importforbud, sundhedskriser, epidemier og lignende sygdomsudbrud, karantæner og isolationer påberåbt af nationale myndigheder.

Vi ses i Brændesgårdshaven

Logo-Bornfiber-nyt.png
Persondataerklæring